Hvorfor din smerte er 100 % reel (selvom undersøgelserne ikke viser noget)

Kender du følelsen af at gå fra lægen, fysioterapeuten eller specialisten med beskeden: "Vi kan desværre ikke finde noget galt"? For mange mennesker, der lever med kroniske smerter, føles den besked sjældent som en lettelse. Tværtimod føles den ofte som et slag i ansigtet. For hvis der ikke er noget fysisk "i stykker", hvorfor gør det så så vanvittigt ondt?

Når scanninger, røntgenbilleder og blodprøver ser fine ud, begynder tvivlen ofte at melde sig. Både hos omgivelserne, der måske kigger skævt til en, og – værst af alt – hos en selv. Måske har du endda fået at vide af velmenende fagfolk, at du bare skal "lære at leve med det", eller at smerten nok bare "sidder mellem ørerne".

Lad os slå én ting fast med det samme, inden vi går videre: Din smerte er ikke indbildt. Den er ikke noget, du finder på. Den er 100 % reel, og den mærkes præcis lige så kraftigt som fx ved et brækket ben. Forskellen ligger blot i, hvordan smerten skabes.

Myten om, at smerte altid betyder fysisk skade

Vi er fra barnsben opdraget til at tro, at smerte altid er lig med en fysisk skade i vævet. Hvis du forstuver foden eller rører ved en varm kogeplade, sender nerverne et lynhurtigt smertesignal til hjernen. Når foden er helet, eller hånden er fjernet fra kogepladen, stopper signalet. Det er akut smerte, og det er en genial, livsvigtig overlevelsesmekanisme, som beskytter dig.

Men når det kommer til længerevarende og kronisk smerte, fungerer systemet helt anderledes. Her har smerten mistet sin oprindelige, beskyttende funktion.

Nervesystemet som en overfølsom røgalarm

Når vi oplever smerte, er det helt naturligt at reagere med frustration, bekymring eller modstand. Men det er faktisk måden, vi giver smerten opmærksomhed på (samt - væsentlig nok - hyppigheden af denne måde at reagere på), der kan gøre nervesystemet overfølsomt. Hvis vi gang på gang møder kroppens signaler med stærk aversion og modstand frem for accept, lærer hjernen, at der er akut fare på færde. Den programmerer simpelthen sig selv til at være endnu mere på vagt næste gang.

Det svarer til, at din krops indre røgalarm bliver sat til at være så fintfølende, at den hyler, bare nogen rister et stykke brød. Selvom den oprindelige fysiske årsag (ildebranden) måske for længst er væk – som for eksempel efter en gammel skade, en stresset periode eller længerevarende sygdom – bliver alarmen (smerten) ved med at gå i gang.

Smerten skyldes altså ikke nødvendigvis, at din krop er "i stykker", men at dit nervesystem er blevet overbeskyttende og nu tolker helt almindelige sanseindtryk som trusler. Hardwaren i din krop fejler måske intet, men softwaren er kodet til at være i konstant alarmberedskab.

Hvorfor vores fokus former smerten (hjernens neuroplasticitet)

For at forstå, hvordan vi kan skrue ned for alarmen igen, er vi nødt til at se på hjernens evne til at forme sig selv – også kaldet neuroplasticitet. Hjernen er fantastisk til at lære. Både gode og dårlige ting.

Når vi har ondt, har vi en tendens til at overvåge kroppen: "Gør det mon ondt nu? Hvad hvis det bliver værre, når jeg rejser mig?". Denne konstante overvågning fungerer som benzin på røgalarmens bål. Inden for metakognitiv smerteterapi arbejder vi netop med den erkendelse, at vores tanker om smerten, og vores intense fokus på smerten, er med til at forstærke det neurologiske signal. Jo mere vi fokuserer stramt og bekymret på smerten, desto mere fortæller vi hjernen: "Dette er vigtigt. Dette er farligt. Bliv ved med at sende smertesignaler."

3 skridt til at møde din smerte på en ny måde

At ændre måden, du giver smerten opmærksomhed på, er det første og vigtigste skridt til at omkode den overfølsomme alarm. Her er tre ting, du kan øve dig i:

1. Mød alarmen med accept: Næste gang det gør ondt, så prøv at lægge mærke til din egen reaktion. Bliver du frustreret, bange eller spænder du op for at kæmpe imod? Prøv i stedet at møde signalet med accept og sig til dig selv: "Min krop er ikke ved at gå i stykker. Mit nervesystem prøver bare at beskytte mig, fordi det er på vagt."

   
   

2. Læg mærke til opmærksomhedens triggere: Vi tror ofte, at smerten kun udløses af fysisk aktivitet. Prøv at observere, om smerten blusser op, når du er stresset, bekymret, eller når du overvåger kroppen intensivt for at "tjekke", om den gør ondt. Det bekræfter, at smerten forstærkes af hjernens alarmberedskab og dit fokus – ikke af et fysisk slid.

   
   

3. Skift strategi fra 'modstand' til 'tryghed' (Open Focus): I stedet for at lede efter en fysisk kur eller kæmpe imod smerten (hvilket kun fortæller hjernen, at der er fare på færde), skal vi lære at mærke kroppen uden modstand. Gennem metoder som Open Focus kan vi træne hjernen i at åbne opmærksomheden og løsne op for det koncentrerede, bekymrede fokus på smerten. Når vi gør det, begynder vi at fortælle nervesystemet, at faren faktisk er drevet over, så hjernen får chancen for at regulere smertefølsomheden tilbage til et normalt niveau igen.

Din smerte er ikke en livstidsdom

Fordi den kroniske smerte ofte er et resultat af nervesystemets "software-programmering" og vores måde at overvåge kroppen på (dit koncentreret fokus), kan vi også kode den om igen. Det kræver tålmodighed og træning, men ved at ændre dit fokus og fjerne modstanden, kan alarmen langsomt afmonteres, så du igen får plads, ro og overskud i hverdagen. Det er det, der kaldes kroppens selvregulering.

Ofte stillede spørgsmål om kroniske smerter (FAQ)

Er kroniske smerter psykiske, når de styres af nervesystemet?

Nej, smerten er 100 % fysisk og reel. At smerten påvirkes af nervesystemet og vores fokus betyder ikke, at den er "psykisk indbildning". Det betyder blot, at hjernen producerer ægte smerte på baggrund af overbeskyttelse i stedet for reel vævsskade.

Hvorfor har fysioterapi og smertestillende ikke virket for mig? 

Almindelig behandling fokuserer ofte på kroppens "hardware" – altså muskler, led og knogler. Hvis dit problem i virkeligheden sidder i "softwaren" (et overfølsomt nervesystem programmet af et usundt/forkert fokus), vil fysisk behandling sjældent have en langvarig effekt, fordi roden til problemet ikke bliver adresseret.

Hvordan kan ‘Indre Ro smerte-terapi Aarhus’ hjælpe mig? 

Gennem metakognitiv terapi og opmærksomhedstræning (Open Focus) lærer jeg dig at forstå og omkode din opmærksomhed. Jeg behandler ikke kroppen som om den er i stykker, men guider dig til større kropslig tillid, så der skabes den nødvendige balance i nervesystemet og alarmsignalerne atter kan dæmpe og regulere sig selv.

Klar til en personlig plan?

Du behøver ikke navigere i smerten alene. Få en uforpligtende intro-session i min klinik i Aarhus. Sammen finder vi ud af, hvad dit unikke nervesystem har brug for, og lægger en konkret plan for at skabe indre ro.